Førstehjælp til børn: Det skal du gøre ved hjertestop

Izabella fik førstehjælp ved Storebæltsbroen. Men hvad skal man gøre, hvis man har mistanke om, at et barn har hjertestop?

Lørdag var familien Glem på vej over Storebæltsbroen, da deres datter Izabella pludselig fik feberkramper. Havde hun ikke fået førstehjælp af Jacob Have Nielsen blandt andre, var hun måske ikke i live i dag.

- Alene det, at han reagerer, gør en kæmpe forskel. Det er det allervigtigste, siger Thomas Egesborg Pedersen, Førstehjælpsfaglig konsulent i Dansk Folkehjælp.

Tirsdag eftermiddag var Thomas Egesborg Pedersen på besøg i TV 2/FYNs studie for at give gode råd om førstehjælp til små børn.

- Det allervigtigste er at få ringet 112, og når man har gjort det, så er det at få hjælp fra forbipasserende, som familien Glem også gør, siger Thomas Egesborg Pedersen

Sådan gør du, hvis du har mistanke om, at et barn har hjertestop

Ifølge Dansk Råd for Genoplivning var der 265 hjertestop udenfor hospital med børn fra 0 til 15 år i perioden 2001-2010. Og selvom det drejer sig om børn, skal man ikke være nervøs for at træde til.

- Jeg kan godt forstå, at folk kan være nervøse for at være for voldsommme, når det handler om børn. Men det er vigtigt at forstå, at hvis man ikke gør noget, bliver situationen meget værre. Så næsten uanset hvad man gør, kan det kun blive bedre, siger Thomas Egesborg Pedersen.

Se hele interviewet med Thomas Egesborg Pedersen herunder.

 

 

Oversigt

    Oversigt