I det fynske folks tjeneste

Foghs på fredelig løbetur i Svendborg

Politiet var i højeste alarmberedskab mandag eftermiddag, da statsminister Anders Fogh Rasmussen, V, løb en tur i Svendborg. Men det viste sig ikke at være nødvendigt.

1 af 5

Under sidste valgkamp i 2005 blev statsministeren verbalt overfaldet og truet af aggressive og højtråbende autonome demonstranter i gågaden.
Derfor tog Fyns Politi ingen chancer denne gang.

Men kun et par enkelte DSUer valgte at tage løbeturen samme med Fogh. De løb med t-shirt med teksten: "Du kan ikke løbe fra dit ansvar".

Efter løbeturen sagde Anders Fogh Rasmussen til TV2 /FYN, at han fandt det i orden, at de løb med, og at det var en sjov ide.