Fokus på unge og alkohol

Danske børn og unges forbrug af alkohol er det højeste i Europa. En kedelig rekord, som Fyns Amt nu vil forsøge at rokke ved. Uge 40 er officiel alkohol-uge, hvor konsulenter fra amtets behandlingscentre vil snakke med forældre og andre voksne om alkoholforbrug, vaner og kultur.

-

\"Det er vigtigt, at vi gør en indsats for at bringe disse tal ned. Vi tror på, at det er vigtigt at sætte fokus på de voksnes alkoholkultur, som en vigtig faktor i børn og unges alkoholdebut og brug,\" siger Bo Libergren (V), formand for amtets Sundhedsudvalg

Frem til den 4. oktober vil konsulenterne optræde i gågaderne i Middelfart, Odense, Nyborg, Svendborg og Assens.

Debat og film
Fyns Amts afdeling for Forebyggelse og Sundhed inviterer forældre, lærere og andre som arbejder med børn og unge til debataften i Cafébiografen i Odense, hvor novellefilmen "Dykkerdrengen" af Morten Giese (instruktør af "Bænken"), også bliver vist.

\"Alle erfaringer viser, at det er vigtigt også at få de voksne i tale, når det drejer sig om børn og unges alkoholforbrug. Forældrene præger i høj grad deres børn og forældrenes forhold til alkohol giver de videre til børnene. Derfor er det vigtigt, at vi også får en dialog med dem\", siger Bo Libergren (V).

Oversigt

    Oversigt