Fokus samler underskrifter

Det nystiftede parti Fokus var lørdag på gaden i Odense for at indsamle underskrifter.

I følge valgreglerne skal et parti samle omkring 20.000 underskrifter, for at opstille til folketingsvalget. Partiet Fokus forsøgte at komme godt på vej, da de lørdag var på gaden i Odense for at samle underskrifter.
 
Partiet er stiftet af Christian H. Hansen, der er tidligere medlem af Dansk Folkeparti. Foreløbigt har partiet samlet mellem 2000 og 3000 underskrifter, der venter på at blive godkendt.

På Fyn har partiet foreløbigt fået en kandidat. Det er Dansk Folkepartis tidligere medlem af amtsrådet Ib Dalsfledt.

Oversigt

    Oversigt