I det fynske folks tjeneste

Føler ville ikke lukke broen

Mange bilister var søndag aften fanget i tre kvarter ved Odins Bro. En mekanisk føler kunne ikke registrere at broen var lukket rigtigt, og derfor kunne bilisterne ikke køre over.

Kort før klokken 21.30 slog brovagten alarm, da broen ikke kunne lukke korrekt efter at broen havde været åbnet, så et skib kunne sejle igennem.

- Det er korrekt, at vi havde et uvarslet stop og det hænger sammen med at en mekanisk føler ikke kunne registrere, at broen var på plads efter en åbning, siger projektleder for Odins Bro, Poul-Ivan Ikkala fra Odense Kommune.

Ved uvarslede stop bliver politi og brandvæsen alarmeret, men først efter trekvarter blev autoværnet i midten åbnet, så bilisterne kunne forlade broen og køre tilbage.

Mange bilister mistede dog tålmodigheden og begyndte at bakke væk fra broen.

I følge Poul-Ivan Ikkala har Odense Kommune forudset, at den slags situationer vil opstå.

Ved du noget? Så send os et tip