Folk afleverer våben hos politiet

Odense Politi har siden fredag fået indleveret 17 forskellige slags våben, oplyser vagthavende. Det er politiets frit lejde-aktion, der får folk til at troppe op på landets politistationer med alt fra håndgranater til butterflyknive.

-

Odense Politi har siden fredag fået indleveret 17 forskellige slags våben, oplyser vagthavende.
Det er politiets frit lejde-aktion, der får folk til at troppe op på landets politistationer med alt fra håndgranater til butterflyknive.

\"Vi er glade for alt, hvad der bliver indleveret, for så undgår vi, at det falder i de forkerte hænder ved indbrud\" siger vagthavende ved Odense Politi.

I Odense er der indleveret ammunition, sabler, to ananashåndgranater, slagvåben, pistoler og en riffel.

Knippel fra krigens tid
Også i Assens er der begyndt at dukke våben op.
Blandt andet en knippel fra krigens tid.

Den slags genstande kan man søge blankvåbenstilladelse til, men politiet kan ikke på forhånd garantere, at man får det.

I Middelfart er der blevet indleveret i alt 185 gamle jagt- og riffelpatroner, og i Svendborg er der afleveret to knive.

Oversigt

    Oversigt