Folk i Odense kan gå ud

Storbranden i Odense er nu under kontrol, og folk i området kan igen færdes udendørs.

Storbranden på CSV skolen på Døckerslundsvej i Odense er under kontrol, oplyser politiet.

Branden udvikler ikke længere kraftig røg, og naboer til skolen, der er en specialskole for udviklingshæmmede, kan igen færdes udendørs. Brandslukningen er dog stadig i gang, og politiet henstiller til, at man giver redningsmandskabet arbejdsro.

Fyns Politi fik alarmen kort efter klokken syv mandag aften. Branden bredte sig meget hurtigt til en større del af skolen, og mindst 800 kvadratmeter er udbrændt.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. Brandårsagen er endnu ikke kendt.

Oversigt

    Oversigt