Lastbilchauffører, bagere, telefonsælgere og andre uden pædagogisk baggrund kan blive sat til at passe traumatiserede asylbørn i nogle asylcentre, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.
Fem kommuner driver asyllejre for børn - de såkaldte børnecentre - og da Udlændingestyrelsen ikke stiller faglige krav til personalesammensætningen, er det op til kommunerne selv at sætte niveauet for det faglige niveau.
Nogle kommuner ansætter kun folk med pædagogisk erfaring, mens andre ikke stiller den slags krav, skriver avisen.
På Børnecenter Tullebølle på Langeland, der den seneste tid har været omtalt på grund af sager om blandt andet brandstiftelse, voldtægt og slåskampe, er halvdelen af de ansatte ufaglærte.
Det er under al kritik, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
- Disse drenge og piger har så massive traumer og problemer, at de skal bygges op som nye mennesker, og det kræver nogle kompetencer og fagligheder. Jeg er også sikker på, at man ville se færre uroligheder, hvis personalet besad en større faglighed, siger han til Jyllands-Posten.
Også Tønder Kommune driver børnecentre. Her ansættes ingen uden pædagogisk uddannelse eller pædagogisk erfaring, forklarer leder Ute Wagner.
- Asylbørnene er en meget sårbar gruppe, så det kræver fingerspidsfornemmelse at vide, hvordan man skal reagere over for dem. Det er simpelthen nødvendigt at besidde nogle pædagogiske værktøjer, siger hun.
På Børnecenter Tullebølle er det "ikke en intention at afvise pædagoger", forklarer distriktschef Helle Cortzen.
- Det er helt klart en fordel, at man har kendskab til området, men det er velsagtens et spørgsmål om udbud af arbejdskraft, siger hun og understreger, at det er svært at skaffe 50 pædagoger til Langeland.
Udlændingestyrelsen skriver i en mail, at "operatørerne har ansvaret for og pligten til løbende at sørge for den rette normering og sammensætning af kompetencer".