Folk skvatter og skøjter rundt

Det er flere dage siden sneen lagde sig i et tykt lag over Fyn. Alligevel er det ikke alle, der har fået ryddet fortovene, og det er både farligt og ulovligt.

Brækker ledene

På Skadestuen på OUH har man haft travlt på grund af glatte veje og fortove.

- Der er simpelthen så mange, der er kommet til skade inden for de sidste par dage. De er faldet og har brækket deres håndled eller fodled, og derfor er der behov for at køre med to operationsteams i dag, fortæller ledende overlæge Niels Dieter Röck fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.

Ifølge overlægen er der dog ikke nogen med alvorlige skader.

Dyre skader

Nogle uheld sker på fortove, der ikke er ryddet, og det kan blive en dyr fornøjelse.

- Hvis en person falder og kommer til skade, så kan man få et erstatsningskrav på op imod 100.000 kr., hvis man ikke har en forsikring, der dækker, fortæller vagtchef Erik Halkjær fra Fyns Politi.

Ellers koster det 500 kr. i bøde.

- Det er solskin og godt vejr, så det er en god anledning til at få lidt sved på panden og få ryddet sit fortov, så andre ikke kommer til skade, lyder rådet fra vagtchefen.

Du kan læse mere om din snerydningspligt her.

Læs mere om snerydningspligt her

Oversigt

    Oversigt