Folkedans på vej ud

Folkedansen - et stykke dansk kulturhistorie - er ved at uddø. Antallet af organiserede folkedansere er halveret på 25 år, og flere foreninger må nedlægge deres børne- og ungdomshold.

 Brudager og Omegns Folkedanserforening på Sydfyn er der langt mellem de unge folkedansere, skriver Fyns Amts Avis.

Så langt, at foreningen for første gang i over 30 år har måttet nedlægge børne - og ungdomsholdene.

- Vi var rundt på 12-15 skoler med over 1000 indbydelser til en
introduktionsdag. Men der kom ikke en eneste, fortæller foreningens kasserer, Jørgen Petersen til Fyns Amts Avis.

Gælder hele landet

- Vi mangler en generation af yngre mennesker. Mange af
lokalforeningernes medlemmer nærmer sig 60 år, fortæller
Anne-Grethe Hansen fra landsforeningens sekretariat.

Landsforeningen Danske Folkedansere har et børne- og ungdomsudvalg. Men der er i øjeblikket ingen formand. Ingen
stillede op.

- Det er de yngre, der har energien og ideerne, men der skal være en, der står i spidsen og har kontakt til landsstyrelsen, konstaterer Anne-Grethe Hansen.

Flere lokale foreninger har i de seneste år måttet slå sig sammen for at
overleve, og Anne-Grethe Hansen frygter, at manglen på unge
dansere vil lukke endnu flere foreninger.

Det samme gør Jørgen Petersen fra Brudager og Omegns Folkedanserforening.

- Hvis vi ikke får nogen tilgang af unge, stopper det før eller senere,
når vi bliver for gamle og trætte, siger han til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt