I det fynske folks tjeneste

Heartland: Folkeklubben hyldet på fynsk hjemmebane

I regn og rusk åbnede Folkeklubben den musikalske del af Heartland torsdag klokken 14. På trods af vand fra oven fik de tre herrer humøret banket godt i vejret på den store scene, Greenfield Stage.

00:18

Folkeklubben på besøg i TV 2/Fyns studie på Heartland.

Det er ikke nogen nem opgave at åbne en festival. Publikum er lige ankommet, de fleste er ganske ædru, og på denne torsdag var der endda tilsat regn og kulde.

Men en solid fanskare iklædte sig regntøj og rosé og skabte en fest. Også Folkeklubben selv var glade for koncerten.

Læs også Folkeklubben: - En dag brænder vi vingerne

- Det minder om, da Folkeklubben startede, for da var der aldrig nogen mennesker. Vi var flere på scenen, end der var publikum. Det er det, som skaber en spillemand: At man ikke frygter det manglende publikum og har lave forventninger, siger Kjartan Arngrim.

- Men vi frygtede det alligevel lidt i dag, for vi har læst vejrudsigten tusind gange denne her uge og været bekymrede. Men da vi så kom frem på scenen og så, hvor mange der havde trodset vejret for at se os, blev vi meget taknemmelige. Når nu der skal være musik i flere dage, så kunne man godt lige springe Folkeklubben over. Men det gjorde publikum ikke, fortsætter Kjartan Arngrim.

Vi var meget spændte i dag, for vi ville virkelig gerne levere et brag. Det lykkedes heldigvis, så nu er vi lettede. Publikum gav os varme, velvilje og gode vibrationer.

Rasmus Dall, Folkeklubben.

Så kommer Rasmus Dall på banen med en kommentar til det med at have lave forventninger:

- På den anden side har vi altid absurd høje forventninger til vores koncerter. Vi forestiller os en kæmpestor plads, hvor vi vil vinde alle mand. Derfor var vi meget spændte i dag, for vi ville virkelig gerne levere et brag. Det lykkedes heldigvis, så nu er vi lettede. Publikum gav os varme, velvilje og gode vibrationer, siger Rasmus Dall.

Breaking news: Folkeklubben bliver gennemfynsk

Folkeklubben var på hjemmebane under åbningen af årets Heartland Festival. Ud af de tre medlemmer har to af dem fynsk baggrund.

Læs også Folkeklubben: Moby Disc tog os ind, da vi var røv og nøgler

Kjartan Arngrim og Rasmus Dall kommer fra henholdsvis Odense og Humble og bor nu begge i Svendborg.

Dagens særligt fynske nyhed er, at Rasmus Jusjong i går har solgt sin lejlighed i Vanløse og nu også flytter til Svendborg.

- Som spillemænd har vi det privilegium at rejse rundt i hele landet. Lige præcis Svendborg giver sådan en god mavefornemmelse. Og så laver Rasmus en god kop kaffe, siger Rasmus Jusjong som begrundelse for, at han nu leder efter hus i Svendborg.

På Sjælland kan jeg godt føle mig på udebane og tænke: Hva' fanden kører den på her? Sådan tænker jeg aldrig på Fyn. Her er jeg blandt venner. Det er jeg nok også i resten af landet, men det spiller altså en rolle at være hjemme på Fyn.

Kjartan Arngrim, Folkeklubben

Rasmus Dall er opvokset i Humble, men har boet 15 år i København, inden han fik nok og rejste hjem til Svendborg, hvor hans forældre bor.

- Det var meget ligetil. Det var ikke et lige så stort spring som den anden Rasmus, siger Rasmus Dall. 

Trygt at være på Fyn

For Folkeklubbens odensefødte Kjartan Arngrim er der tryghed forbundet med at stå på scenen til en fynsk festival.

- Der er noget ved tonen og melodien i sproget, der gør, at vi føler os hjemme og et skridt foran. På Sjælland kan jeg godt føle mig på udebane og tænke: Hva fanden kører den på her? Sådan tænker jeg aldrig på Fyn. Her er jeg blandt venner. Det er jeg nok også i resten af landet, men det spiller altså en rolle at være hjemme på Fyn, siger Kjartan Arngrim.

13:57 Luk video