Folkelig opbakning til Langeland-Kiel

Langelænderne viser stor interesse for at købe aktier i den kommende Langeland-Kiel færgerute. Aktieprospekterne bliver revet væk fra banker og sparekasser. Amtssparekassen i Rudkøbing er allerede løbet tør én gang.

-

\"Det viser, at der er massiv folkelig opbakning\", siger Troels Krøyer, der er bestyrelsesformand i Færgeruten Langeland-Kiel.

Enorm interesse
Siden de onsdag sendte brochurer ud, der opfordrede almindelige fynboer og langelændere til at tegne aktier har interessen været enorm.

Amtssparekassen i Bagenkop har på to dage udleveret omkring 100 aktieprospekter, og Amtssparekassen i Rudkøbing løb allerede tør for prospekter torsdag. En ny sending rækker ind til videre.

Færgedrift til påske
Folkene bag færgeruten håber på at få 2 millioner kroner ind på folkeaktier. De øvrige tre millioner skal komme fra erhvervslivet.

Troels Krøyer er optimist og regner med at færgen er i drift til påske.

Oversigt

    Oversigt