Folkepartiet Nyborg: Hænger plakater op før tid

Kandidaten Jens Hald fra Folkepartiet Nyborg har før tid hængt valgplakater op i en række lygtepæle i Nyborg.

Fra klokken 12 lørdag middag må landets kommunalpolitikere hænge valgplakter op i lygtepæle rundt om i deres område. 

Den regel gælder også i Nyborg. Alligevel har kandidaten Jens Hald fra Folkepartiet Nyborg hængt plakater op før tid flere steder i byen.

Det drejer sig blandt om lygtepæle på Frisengårdsvej i Nyborg. 

quote Det er en fejl, de er kommet op før tid. Men jeg tager dem ikke ned igen.

Jens Hald, Folkepartiet Nyborg

- Det er en fejl, de er kommet op før tid. Men jeg tager dem ikke ned igen, siger Jens Hald til TV 2/Fyn, selvom han er klar over, at det ikke er lovligt, og at han ikke har fulgt reglerne.

Kender til reglerne

Han har haft to folk til at hjælpe med at hænge plakater op, og ifølge ham har de ikke været klar over, hvornår de måtte hænge plakaterne op. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har åbenbart ikke været præcis om tidspunktet i min orientering til dem, siger Jens Hald.

Partikollegaen og formanden i Folkepartiet Nyborg siger til TV 2/Fyn, at han ellers har forklaret og sendt reglerne til Jens Hald og derfor ikke kan forstå, at plakaterne alligevel er blevet hængt op før tid. 

- Han skal selvfølgelig følge reglerne. Men det må stå for hans egen regning. 

Lovændring for ophængning

Folketinget vedtog i december 2014 en ændring af vejloven og privatvejloven, der indeholdt regler for ophængning af valgplakater på vejareal.

Derudover vedtog Folketinget den 21. februar 2017 en ændring loven, der blandt andet ændrer begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater.

De må hænges op på offentlige veje og private fællesveje i perioden fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, indtil 8 dage efter valget. Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog først ske fra statsministerens annoncering af valgets udskrivelse. Det skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet på deres hjemmeside

 

Oversigt

    Oversigt