Folkeskolelærere skifter job som aldrig før

Efter skolereformen og den nye lov om lærerne arbejdstid er det sket en voldsom stigning i antallet af lærere, der skifter job.

En opgørelse fra bladet Folkeskolen viser, at Faaborg-Midtfyn topper den fynske liste over lærere, der siden 1. januar 2014 skiftet job til en skole i en anden kommune eller helt ud af folkeskolen.

Hele 16 procent af kommunens lærere har skiftet job.

I Middelfart Kommune er det 15 procent, på Langeland 13 procent og i Nyborg 12 procent.

I Odense og Nordfyns Kommuner er det 11 procent, der har skiftet job.

Og i Assens, Kerteminde og Svendborg kommune har 10 procent af lærerne skiftet job siden 1. januar 2014.

Opgørelsen viser ikke tal fra Ærø.

124 lærere fra Odense har fået job uden for folkeskolen

I alt 183 af Odenses 1723 lærere har siden 1. januar 2014 skiftet job til en skole i en anden kommune eller helt ud af folkeskolen. 59 er skiftet til en folkeskole i en anden kommune. 124 har fået job uden for folkeskolen.

Før reformen - i 2012 - forsvandt der kun 4 procent på et år.

Og formanden for skolelederne i Odense Kommune frygter, at nye spareplaner på skoleområdet, der er uden i høring netop nu, vil få tallet til at stige.

- Jeg er voldsomt bekymret for, at der vil være en endnu større lærerflugt og tilvalg af andre arbejdspladser end Odense Kommune, siger Dorte Andreas, der er formand for de 33 skoleledere i Odense Kommune.

 

- Jeg er voldsomt bekymret for, at der vil være en endnu større lærerflugt og tilvalg af andre arbejdspladser end Odense Kommune, siger Dorte Andreas, der er formand for de 33 skoleledere i Odense Kommune.

 

Formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, frygter også, at de kommende besparelse i Odense Kommune vil få flere lærere til at skifte job.

- Jeg håber, at der er nogen, politikere eller andre, som snart ser, at det her ikke kan fortsætte. Samtidig er der færre, der søger ind på læreruddannelsen, og der bliver snart mangel på lærere, siger formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.

 

- Jeg håber, at der er nogen, politikere eller andre, som snart ser, at det her ikke kan fortsætte, siger formand for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen.

 

 

Oversigt

    Oversigt