Folkeskolens hellig ko skal slagtes

I disse uger sidder de ældste elever i skolen og sveder over de kommende afgangsprøver. Danske Skoleelever har tidligere opfordret til, at afgangsprøven ses efter i sømmene. Det støttes nu op af Odense Kommune.

Folkeskolen er hellig ko

I sin nytårstale sparkede statsminister Lars Løkke Rasmussen et 360 graders eftersyn af folkeskolen i gang, og KL har netop lanceret et skoleudspil. Men det er ikke nok for Danske Skoleelever samt børne- og ungerådmanden i Odense Kommune:

- Skal vi have folkeskolen op i gear, må vi også være villige til at slagte nogle hellige køer - en af disse kunne passende være måden, vi i dag laver afgangsprøver på, skriver de i en pressemeddelelse.

Ud med prøver - ind med evaluering

De fortsætter:  

- Frem for at fastholde afgangs­prøven som et slags fagligt afdansningsbal, foreslår vi en mere fremadskuende evaluering af elevens udbytte af sine år i skolen. Det kunne være en løbende evaluering gennem det afsluttende skoleår, der spiller sammen med elevens uddannelsesplan, og som ender med en afsluttende prøve. En prøve som værd at mærke kunne være en kombination af projektarbejde, test og evalueringssamtale.

Odense bliver laboratorium

Vi synes ikke, at afgangsprøven skal bruges som en gummi-blåstempling af årene i skolen. I stedet skal vi have en prøveform, der sikrer løbende opfølgning, klare mål og som giver mulighed for at den enkelte elev kan blive bedre og mere afklaret i forhold til sin videre uddannelse.

Stina Willumsen fortæller, at hun er frisk på at gøre Odense Kommune til et laboratorium for afgangsprøver, men understreger, at det skal gøres i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne.

Oversigt

    Oversigt