Folketinget: De nye fynske medlemmer

Der er stadig tvivl om, hvem Socialdemokratiets nederlag på landsplan er gået ud over på Fyn. Det ser dog ud til, at Erling Christensen fra Årslev ikke har opnået genvalg.

-

Der er stadig tvivl om, hvem Socialdemokratiets nederlag på landsplan er gået ud over på Fyn. Det ser dog ud til, at Erling Christensen fra Årslev ikke har opnået genvalg.


Vælgernes generelle straf af Socialdemokratiet har fået konsekvenser på Fyn. Partiet går ned fra seks til fem fynske folketingsmedlemmer.


Lotte Bundsgaard, Grethe Schødts og Poul Andersen fortsætter på tinge. Det ser også ud til, at tidligere europaparlementariker Niels Sindal er kommet ind. Der er tvivl om, hvorvidt Carsten Hansen eller Jesper Kinch-Jensen bliver det femte mandat.


Et ekstra konservativt mandat
Det Konservative Folkepartis leder Bendt Bendtsen har haft et stort valg på Fyn. Han har tredoblet sit personlige stemmetal til ca. 33.000. Han trækker et ekstra konservativt medlem med fra Fyn til Christiansborg. Det bliver Carina Christensen.


Venstres fremgang
Det bliver Lars Chr. Lilleholt, der høster den fynske frugt af Venstres knusende sejr på landsplan. Han bliver det fjerde fynske Venstre-mandat.


I den forgangne periode har Fyn været repræsenteret af Mariann Fischer Boel, Erik Larsen og Peter Brixtofte, og de fortsætter alle endnu en omgang.


Fischer til Christiansborg
Dansk Folkeparti er gået massivt frem på landsplan. Det har også betydet et ekstra fynsk mandat. Kristian Thulesen Dahl kan tage Poul J. Fischer fra Aarup med i hånden til Christiansborg.


\"Jeg er rimeligt overrasket. Bortset fra Kristian Thulesen Dahl har alle vi fynske kandidater været ret ukendte. Men det er utroligt spændende at blive valgt ind på et tidspunkt, hvor Dansk Folkeparti ser ud til at kunne få indflydelse\", siger Poul J. Fischer.


Farvel til CD og SF
CD\'s fald betyder til gengæld exit til Ebbe Kalnæs fra Ærø. Fynboerne må også sige farvel til Kaj Stillinger fra SF. Partiet beholdt kun et mandat på Fyn, og det tilfalder Anne Baastrup, der stiller op på Fyn for første gang.


Pernille Rosenkrantz-Theil bliver ny fynsk repræsentant for Enhedslisten. Hun erstatter Søren Kolstrup.


Niels Helveg Petersen fortsætter som Det Radikale Venstres fynske mandat

Oversigt

    Oversigt