Folketingspolitikere kritiserer Fyns Amt

-

-

Socialudvalget i Fyns Amt har svigtet og tilsidesat loven i sagen om amtsinstitutionen Møllebakken i Ringe. Så skarp er kritikken af Fyns Amt fra to fynske folketingsmedlemmer.


Hænderne i skødet
\"Igennem flere år har der været store problemer på Møllebakken. Der har været en gennemstrømning af medarbejdere og lederne er flygtet derfra, mens socialudvalget med Dalsfledt i spidsen blot har siddet med hænderne i skødet, siger Grete Schødt til Fyns Amts Avis.


Et andet medlem af Folketingets Socialudvalg, Erik Larsen fra Vester Skerninge, bakker op om kritikken af Fyns Amt.


Beskæmmende
\"Nu har amterne fået kompetancen over døgninstitutionerne, og så er det dybt beskæmmende at se, at Fyns Amt ikke lever op til den, men prøver at fedte det af på andre,\" siger Erik Larsen til avisen.


I sidste uge kom det frem, at de anbragte børn på Møllebakken i årevis har tyraniseret personalet med vold. 


De to folketingspolitikere er forargede over at amtet har kendt til de kritisable forhold, men alligevel ikke har foretaget sig noget for at stoppe chikanerierne.

Oversigt

    Oversigt