I det fynske folks tjeneste

Folmers Transport får lov til at flytte

02:42

1 af 2

En vognmand fra Nyborg får nu nyt håb i hans bestræbelser på at flytte på landet. Nyborg Kommune vil udfordre planloven med tilladelsen.

Nyborg kommune har - med den nye landdistrikslov i hånden - valgt at give vognmand Jan Skovlund Hansen en tilladelse til at flytte på landet med transportvirksomheden Folmers Transport, som lige nu ligger inde i byen.

Vognmanden har gennem længere tid kæmpet for at få lov til at flytte virksomheden ud på landet, hvor han alligevel har flest kunder, og hvor han selv mener, at det er nemmere at have lastbilerne parkeret.

Han har tidligere fået tilladelse fra kommunen, men den er efterfølgende trukket tilbage på grund af klage fra Naturfredningsforeningen.

Der er nu kommet en ny landdistriktsbestemmelse i Planloven, der gør, at man kan flytte erhverv og arbejdspladser ud, hvis kommunen beskrives som være et vanskeligt stillet landdistrikt. Det er med den bestemmelse i hånden, at Nyborg Kommune nu igen giver en tilladelse.

Den nye tilladelse kan påklages, så det er endnu ikke 100% sikkert, at Jan Skovlund Hansens ønske går i opfyldelse.

Ved du noget? Så send os et tip