I det fynske folks tjeneste

Fond bød på grød

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann andersen (i midten) snakker med elevr på Svendborg Erhvervsskole

Nordea-fonden er i denne tid på turné for at skabe opmærksomhed om deres kampagne for at støtte de unges gode liv. Torsdag blev der delt gratis grød ud på Svendborg Erhvervsskole.

Nordea-fonden har afsat 100 millioner kroner til aktiviteter, der styrker unges fællesskab, identitet og livslyst gennem aktiv deltagelse.

En undersøgelse, fonden har fået lavet, viser nemlig, at fire ud af ti unge føler sig ofte eller altid pressede.

Den viser også, at stærke fællesskaber og nære relationer hjælper dem til at klare både deres egne om omgivelsernes forventninger.

For at gøre opmærksom på kampagnen rejser Nordea-fonden rundt med et mobilt køkken, der er en del af projektet Food Maker fra Aarhus, der har fået støtte af fonden.

Food Makers formål er at give de unge mere madglæde, kulinariske evner og sundere kostvaner.

Samtidig har deltagerne noget at være fælles om.

De besøgte torsdag Svendborg Erhvervsskole, hvor fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, var med til at dele gratis grød ud.

Ved du noget? Så send os et tip