Fond køber Svanninge Bjerge

Bikubenfonden har købt skoven, Svanninge Bjerge af Steensgaard Gods på Sydfyn. Formålet er at bevare områdets varierede natur og åbne det for offentligheden. Det er første gang Bikubenfonden går ind i naturbevarelse.

Enestående natur og landskab

Svanninge Bjerge er et område på 228 hektar eller 2,3 kvadratkilometer. Det indeholder både enestående naturværdier og kulturspor fra menneskets aktiviteter gennem tiderne.

Terrænet er meget kuperet med mange forskellige naturtyper. Der findes mange forskellige planter og dyr. For eksempel de sjældne, klatrende lærkesporer, hasselmus og hugorm.

Fondens ny strategi og vision

Købet er første synlige resultat af Bikubenfondens ny strategi og vision om at engagere sig i pleje og bevaring af dansk natur og at gøre den tilgængelig for offentligheden.

Svanninge Bjerge udgør 20% af Steensgaard Gods samlede areal. Skoven i området blev nærmest udryddet af orkanen i 1999, og der er plantet mange nye træer. Derfor har det lange udsigter med at tjene penge på traditionel skovdrift, og godsets ejere er derfor glade for at Bikubenfonden vil overtage, bevare og udvikle området. 

Det gør at godset kan koncentrere sig om sine øvrige aktiviteter. Især kvægbrug, planteavl, pyntegrønt og turisme.

Besøg Steensgaard Gods

Oversigt

    Oversigt