Fønsby bliver bag tremmer

Anni Fønsby fik mandag formiddag forlænget sin varetægtsfængsling frem til den 28. maj. Hun kærede på stedet.

Den 36-årige Anni Fønsby fik ved Retten i Odense forlænget sin varetægtsfængsling frem til den 28. maj. Fønsby kærede på stedet den afgørelse til landsretten.

Fønsby er sigtet for bordelvirksomhed, som hun tidligere har en dom for.

En anden kvinde, der også er sigtet i sagen, blev løsladt af dommeren, men det kærede anklageren til landsretten.

Derfor skal kvinden blive bag tremmer, indtil landsdommerne har talt.

En mand, der også har været fængslet i sagen, fik sin varetægt forlænget - en beslutning han selv kærede til landsretten.

Oversigt

    Oversigt