I det fynske folks tjeneste

Forår i mørke: Ser 3.000 voldsomme og vilde kortfilm

00:37

Juryen sidder i biografmørket 13 timer i døgnet for at udvælge de kortfilm, der skal gå videre til årets festival. Video: Ole Holbech

Den står på kaffe, snoller og kortfilm på menuen hos Odense International Film Festival nærmest døgnet rundt i disse dage.

Juryen sidder i biografmørket time efter time for at udvælge de kortfilm, der skal gå videre til årets festival. Og det er en stor opgave. Alene i denne uge har juryen hver dag set kortfilm 13 timer i døgnet.

Odense International Film Festival, OFF, har modtaget næsten 3.000 kortfilm i år, og der er kommet bidrag fra over 100 forskellige lande.

Læs også Thure Lindhardt: - Kortfilm giver de intense oplevelser

- De 3.000 kortfilm er en stigning på næsten 200 film i forhold til sidste år, fortæller festivalleder Birgitte Weinberger.
 
De tre jurymedlemmer skal udvælge omkring 100 film, der går videre til festivallen.

- Filmene er generelt helt fantastiske. Vi har set så mange vilde film, og vi har været så mange steder, siger animator og medlem af udvælgelsesjuryen, Sara Koppel.

01:45

- Filmene er generelt helt fantastiske. Vi har set så mange vilde film, siger Sara Koppel.

Luk video

- Vi har set nogle rigtig stærke film. Stærkt er et meget brugt ord, men det er måske det der mest præcist beskriver det her, siger manuskriptforfatter og medlem af udvælgelsesjuryen Christian Gamst Miller-Harris.

Voldsomme kortfilm

Nogle af kortfilmene er ret voldsomme, og det er måske en tendens, lyder det fra de to jurymedlemmer.

- Måske har jeg lidt en følelse af, at der sker nogle voldsomme ting rundt omkring i verden. Men så ville de jo også være mærkeligt, hvis vi ikke så det i filmene, siger Sara Koppel.

- Vi lever i en ret voldsom og eksplicit tid. Det er ret voldsomt, det vi bliver udsat for i de her film, siger Christian Gamst Miller-Harris.

02:35

- Vi lever i en ret voldsom tid og eksplicit tid, siger Christian Gamst Miller-Harris.

Luk video

Udvælgelsesjury

  • Christian Gamst Miller-Harris er uddannet fra Den Danske Filmskoles manuskriptforfatterlinje fra 2009 til 2011. Han har blandt andet skrevet manuskriptet til den Oscar-, OFF- og Robertvindende kortfilm Helium.
  • Sara Koppel har siden hun var 14 år været fuldtidstegner og startede på tegnedrengene og Swan Film på Valhalla i 1984. Sara Koppel har siden 2002 haft sit eget atelier og er med sin kortfilm "Naked Love - Ea´s Garden" en pioner inden for erotiske animationsfilm.
  • Birgitte Weinberger, leder af OFF, Odense International Film Festival, siden 2009.

 

Ved du noget? Så send os et tip