Forælder: Fuldstændig forfærdeligt

En mor og hendes 14-årige pige har fået historien om den sydfynske sex-krænker alt for tæt på kroppen. En cirka 60-årig mand forsøgte at lokke datteren med i hans bil.

- Fuldstændig forfærdelig rædselsfuldt.

Sådan beskriver Stine oplevelsen, da hendes 14-årige datter onsdag morgen blev forsøgt lokket med i en rød bil på Landevejen i Oure.

Men pigen sagde nej og løb sin vej samtidig med, at en mor med et barn netop kom forbi. Manden kørte fra stedet og politiet blev omgående alarmeret.

Fyns Politi frygter, at det er den samme mand, som stod bag sexovergrebene i Refsvindinge og Vester Skerninge i 2012.

- Når vi får fat i manden i Oure, så kan vi hurtigt se, om han også er gerningsmand til overgrebene i Vester Skerninge og Refsvindinge, idet vi har en DNA-profil, siger vicepolitikommisær Henrik Justensen ved Fyns Politi.

Fyns Politi har fået videokamera fra området og efterlyser nu en cirka 60-årig mand med lyse til brunlige skægstubbe og noget hår redt op på toppen af hovedet. Desuden har han en høj pande.

Fyns Politi hører meget gerne fra vidner, der har set noget onsdag morgen. Episoden kan nemlig vise sig at være et gennembrud i sagen.

- Jeg håber på et gennembrud hver dag, men jeg er godt klar over, at det er en svær sag. Det er nålen i høstakken, og vi arbejder videre med den, og vi tror stadig på, at vi opklare den her sag, siger Henrik Justesen

Oversigt

    Oversigt