-
Onsdag strejker lærerne fra Odenses skoler og demonstrerer imod de besparelser, der er lagt op til i budgettet. De bliver nu også bakket op af skolebestyrelserne, der er dybt utilfredse med at skulle mangle 100 lærere i Odenses skoler.
- Vi er meget utilfredse med Odense Kommune. Sidste år bestilte kommunen en rapport, der skulle sætte fokus på skolerne. Men i dag efterlever de overhovedet ikke de anbefalinger, der kom frem i rapporten. Og det vil slet ikke være muligt med færre lærere, siger Lars Olsen, der er skolebestyrelsesformand på Holluf Pile Skole.
Protestskrivelse
De 37 skolebestyrelsesformænd i Odense er nu igang med at sammensætte en protestskrivelse til politikerne.
- De må tage noget mere ansvar, og så vil vi meget gerne i dialog med dem. Men det har de ikke ønsket endnu, siger Lars Olsen.