Tre ud af fire 10. klasse-elever på Fyn vælger at gå i gymnasiet, og det gør de blandt andet, fordi deres forældre råder dem til det.
Nu skal forældrene imidlertid klædes på til at give bedre råd.
Kampagnen Dit Barns Fremtid, som landets regioner står bag sammen med Danske Erhvervsskoler, Hands On og flere af arbejdsmarkedets parter, skydes nu i gang for at få flere unge over i erhvervsuddannelserne.
Tre ud af fire af de forældre, der har børn mellem 14 og 23 år, vil råde eller har allerede rådet deres børn til at tage en gymnasial uddannelse.
Det gør de, selv om hver femte ikke føler sig klædt på til opgaven med at vejlede deres børn i valg af ungdomsuddannelse.
Forældre ved ikke meget
Tre ud af fire indrømmer således, at de ved mest om de gymnasiale uddannelser, og EUX og erhvervsuddannelserne topper listen over de ungdomsuddannelser, de ved mindst om.
Det viser en ny undersøgelse, mediebureauet IUM og IPG Mediabrands har lavet for Den Regionale Ungeenhed.
Kampagne på flere platforme
Kampagnen skal med film, annoncer og et kampagnesite gøre forældrene nysgerrige på erhvervsuddannelserne og give dem ammunition til uddannelsessnakken med deres børn.
Via sociale og trykte medier og en tv-kampagne fokuseres der på at give forældrene viden og på at få deres øjne op for de gode job- og videreuddannelsesmuligheder, man har, hvis man uddanner sig som for eksempel struktør eller industritekniker.
Syv af ti valgte gymnasiet
At der er et kæmpe behov for kampagnen viser søgemønsteret til ungdomsuddannelserne i 2016 tydeligt.
I Region Syddanmark valgte syv ud af ti unge en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX og HF) efter 9. og 10. klasse, mens kun en ud af fem unge valgte en erhvervsfaglig uddannelse.
Det står i skærende kontrast til, at fremskrivninger fra DI og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der kommer til at mangle helt op mod 70.000 faglærte i 2025.
Samtlige regioner i Danmark mangler allerede nu faglært arbejdskraft og efterlyser blandt andet struktører, VVS-energiuddannede, entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikere, murere, tømrere, smede, procesoperatører, elektrikere og industriteknikere.
Trepartsaftalen mellem regeringens og arbejdsmarkedets parter opererer med at skaffe 9.000-10.000 nye praktikpladser i landets erhvervsvirksomheder.