I det fynske folks tjeneste

Forældre i Nyborg klager til socialministeren

På vegne af 1000 børn har forældre i Nyborg skrevet en klage til socialminister Henriette Kjær over kommunens besparelser på daginstitutionerne. Forældrene hævder, at kommunen overtræder loven om social service.

-

På vegne af 1000 børn har forældre i Nyborg skrevet en klage til socialminister Henriette Kjær over kommunens besparelser på daginstitutionerne. Forældrene hævder, at kommunen overtræder loven om social service.

Det er Forældrerådet i Nyborg Kommune, der har indsendt klagen over kommunen. Rådet har indsamlet en række høringssvar som dokumentation for at pasningen i Nyborg kommer i strid med loven, hvis byrådet vedtager de bebudede besparelser.

Et flertal bestående af V, K og DF har bebudet en besparelse på kommunens 12 institutioner på 4,2 procent. Sparerunden er den tredje sparerunde de senere år.

I klagen til ministeren skriver Forældrerådet blandt andet:

\"Vi forældre mener ikke, området kan bære yderligere besparelser, uden at der vil blive tale om opbevaring af vores børn og ikke et pædagogisk pasningstilbud, som det er beskrevet i Lov om social service. Så voldsomme besparelser af flere omgange rammer nemlig uforholdsmæssigt og urimeligt hårdt på personalesiden i daginstitutionerne, hvor ersonaleomkostninger udgør ca. 90%.\"

Underskud på 400 millioner
Nyborg Kommune har et underskud på omkring 400 mio. kr., og hvis forslaget til besparelserne bliver vedtaget vil det blandt andet betyde kortere åbningstider og mindre personale.

\"Vi mener ikke, kommunen honorerer kravene om f.eks. kulturelle tilbud og samspil med naturen, individuel-le hensyn, plads og rum for kreativitet & fantasi og ikke mindst den basale omsorg for det enkelte barn\", skriver Forældrerådet i klagen.

S, SF og Nyborgerne er imod yderligere besparelser på pasningsområdet.

Ved du noget? Så send os et tip