Forældre kæmper for friskole

En gruppe forældre i Gadsbølle ved Vissenbjerg kæmper med ryggen mod muren for at lave en friskole, der skal erstatte byens folkeskole. Inden torsdag skal gruppen have tilmeldinger fra 45 børn, men halvdelen af eleverne mangler stadig. 

-


Der er næppe nok elever til en friskole i Gadsbølle

En gruppe forældre i Gadsbølle ved Vissenbjerg kæmper med ryggen mod muren for at lave en friskole, der skal erstatte byens folkeskole. Inden torsdag skal gruppen have tilmeldinger fra 45 børn, men halvdelen af eleverne mangler stadig. 

Det er Vissenbjerg Kommune, der har vedtaget at folkeskolen i Gadsbølle skal lukke til sommer. Det har fået en gruppe forældre fra landsbyen til at forsøge at stable en alternativ friskole på benene som erstatning.

Men indtil videre har kun omkring halvdelen af det nødvendige antal elever meldt sig. Foreningen skal bruge penge til etablering af skolen, og hvis ikke der er nok elever på torsdag, kan forældrene ikke nå at låne penge til friskolen.

Sidste chance
\"Det er nok fordi skolen stadig er åben, at mange forældre ikke tænker over det nu. Men hvis vi ikke har tilmeldingerne inden torsdag, så er det for sent. Jeg håber meget, at vi når at få de sidste tilmeldinger inden torsdag\", siger . Jeanette Draaby, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Gadsbølle Friskole.

En oplysningskampagne med pjecer har ikke været nok til at skaffe nok elever. Men forældrene har endnu ikke givet op.

\"Vi har brug for en friskole i landsbyen. Og mange elever har også brug for et alternativ til en stor folkeskole, så jeg tror på at de sidste tilmeldinger kommer inden torsdag\", siger Jeanette Draaby.

Oversigt

    Oversigt