Forældre kræver døve-forstander fyret

Kritik af leder af Nyborgskolen fortsætter. Forældre til elever på skolen kræver ham fyret.

Kritikken er haglet ned over forstander Søren Mogensen siden en gruppe elever i begyndelsen af marts blev bortvist.

- Jeg går efter benene på ledelsen. Den skal væk, siger Anette Kronlund til Fyens Stiftstidende. Hun har en søn på skolen.

Hun kritiserer skolens ledelse for mangel på døve-tegnsprog, specialpolitik og respekt. Og hendes kritik bakkes af flere forældre.

- Vi kan ikke have en forstander, som giver mundkurv til sine ansatte og som har sit eget regelsæt, siger forældre Jan Parsberg Madsen til avisen.

Medansvar for selvmord

To tidligere ansatte beskylder også skolen for at have medansvar for et selvmord på skolen sidste fredag.

- Jeg synes, at Nyborgskolens ledelse har et stort ansvar for, at han er død, siger den tidligere ansatte Mona Olsson til Fyens Stiftstidende.

Forstander for Nyborgskolen Søren Mogensen afviser kritikken og bakkes om af sin chef på Region Syddanmark.

- Vi har fortsat fuld tillid til, at Søren Mogensen kan bringe skolen videre i denne sværere situation, siger socialdirektør i Region Syddanmark, Anders Møller Jensen, til Fyens Stiftstidende.

Læs mere

Fakta om Nyborgskolen

Oversigt

    Oversigt