Forældre stopper mobning

Forældrene i 4. b på Vestre Skole i Middelfart går nye veje for at stoppe mobning, før den opstår.

Det falder fint i tråd med nye lovkrav til folkeskolerne om at have en antimobbestrategi klar efter sommerferien, skriver Fyens Stiftstidende.

- Man kan jo ikke bestemme, hvem der skal være bedste venner. Men vi kangodt lege sammen. Ordene kommer fra 11-årige Veronika Christiansen fra 4.b på Vestre Skole i Middelfart.

Hun er et af de børn, som på forældrenes initiativ er med i en ordning,hvor klassekammeraterne i tilfældigt udvalgte grupper på fire besøger hinandens hjem. Meningen med ordningen er at ophæve kliker og lære børnene at tolererealle og ikke bare dem, de er bedste venner med.

Alt sammen for at undgå, at børn bliver jagtet i skolen og får ar for livet.

- Mobning starter ved manglende tolerance og blandt andet en hård omgangstone. Vi skal forebygge som forældre, og ikke kun når det er voreseget barn, der er indblandet, siger Ann Christiansen, mor til Veronika.

Oversigt

    Oversigt