Forældre vil redde Musikcollege i Svendborg

Forældre til skuffede elever på Musikcollege i Svendborg mødes i aften til protestmøde. De vil ikke finde sig i, at skolen bliver lukket

De unge kom helt fra nordjylland. Så populær var musikcollege i svendborg, der åbnede i august sidste år med 60 elever.

Det var første gang, at der var mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med musik.

Men allerede i december meddelte Svendborg Erhvervsskole, at musikuddannelsen skulle lukke. De unge, der havde set frem til en treårig uddannelse stod pludselig uden noget.

Forklaringen var, at driften af skolen var dyrere end forventet, og der var udsigt til et underskud på en million kroner om året.

Forældrene mener, den virkelige grund er generel uorden i erhvervsskolens økonomi, og at musikcollege blev ofret.

De er utilfredse med hele forløbet og derfor mødes de mandag aften.

musikcollege.dk

Oversigt

    Oversigt