I det fynske folks tjeneste

Kaotisk skolevej: Forældrene er de værste

Fyns Politi har igennem hele ugen holdt et vågent øje med skoleveje. Fredag morgen var kaotisk ved Tarup Skole i Odense.

00:29

Fyns Politi har ugen igennem lavet trafikrazzieaer ved flere skoler. Her har de holdt godt øje med de voksne. Video: Ole Holbech

Kaotisk. 

Sådan beskriver politikommissær i Fyns Politi, Preben Ingemansen, en fredag morgen i januar ved Tarup Skole i Odense, hvor forældre flokkes om skolen for at komme til at aflevere børn. 

- Vi ser i den grad nogle problematikker omkring afleveringen af børn om morgenen, fortæller Preben Ingemansen til TV 2/Fyn. 

 

Det er lidt tankevækkende, at nogle af dem, der laver lovovertrædelserne, er dem, der har en interesse i det og kommer med børn.

Preben Ingemansen, politikommisær ved Fyns Politi

Fyns Politi har ugen igennem lavet trafikrazziaer ved flere skoler. Her har de holdt godt øje med de voksne. Alt for mange bilister kører nemlig på veje, hvor de egentlig ikke må være i tidsrummet omkring morgenen, eller også kører de for stærkt.

Derudover er der også blevet holdt et vågent øje med cyklende skolebørn, og om de overholder færdselsreglerne og eksempelvis har husket cykellygterne og ikke cykler over for rødt.

 

Læs også Trafikkaos om morgenen: På disse skoler er der også problemer med ‘curlingbørn’

 

Bilisterne er synderne

Det er især bilister, der ifølge den fynske politikommisær har svært ved at overholde skiltningen på skolevejene. Og fredag morgen var der igen gang i bødeblokken.

På få timer fik hele 20 bilister bøder ved Tarup Skole fredag morgen - og det er alt for mange. 

- Det har været kaotisk her til morgen, fortæller Preben Ingemansen og fortsætter:

- Der er lavet noget skiltning, som ikke helt er slået igennem hos forældrene, kan vi konstatere. Der er mange, som stadig kører ind. Meningen er jo, at der skal så få biler forbi skolen her om morgenen. Men det er ikke lykkedes særligt godt. 

 

Læs også Frygter dødsulykke: Trafikkaos om morgenen ved skole i Odense

 

Udover bilisterne i morgentrafikken omkring skolen har der fredag morgen også været nogle enkelte bøder til cyklister uden lys på. 

- Allerede tidligt fredag morgen havde der været fire børn uden lys på cyklen. 

 

00:30

Video: Ole Holbech

Luk video

 

Forældre skal stramme op

Mange af bilisterne, som Fyns Politi stopper på skolevejene, er forældre til elever på skolen. 

- Det er lidt tankevækkende, at nogle af dem, der laver lovovertrædelserne, er dem, der har en interesse i det og kommer med børn, siger Preben Ingemansen. 

Han opfordrer alle bilister og cyklister i morgentrafikken på og omkring skoleveje til at være mere opmærksomme på skiltningen og andre basale regler i trafikken.

For eksempel kan man med fordel køre før om morgenen for at nå at aflevere før der er alt for mange omkring skolen, lyder det fra politikommisæren. 

- Vær i dialog med skolen, hvis man er i tvivl som forældre. For eksempel hvis man er i tvivl om, hvor man må holde, når man sætter sit barn af.