I det fynske folks tjeneste

Forældrene undsiger pædagogerne

Forældreopbakningen til den ugelange pædagogkonflikt er ved at forsvinde. Formandsudvalget, der repræsenterer forældrene, vil onsdag aften med stor sandsynlighed opfordre pædagogerne til at afslutte konflikten øjeblikkeligt. \"Nu handler det ikke længere om vores børn - men kun om pædagernes jobs\", lyder det fra forældre-repræsentanterne.

-

Forældreopbakningen til den ugelange pædagogkonflikt er ved at forsvinde. Formandsudvalget, der repræsenterer forældrene, vil onsdag aften opfordre pædagogerne til at afslutte konflikten øjeblikkeligt. \"Nu handler det ikke længere om vores børn - men kun om pædagernes jobs\", lyder det fra forældre-repræsentanterne.

Stop konflikten
\"Konflikten har varet længe nok nu. Den burde være stoppet efter 1. behandlingen af budgettet, men nu er det på høje tid, at vores børn får en almindelig hverdag\", siger Jim Snerling, der er formand for Formandsudvalget.

Jim Snerling understreger, at det er hans personlige holdning, og at  formandsudvalget og forældre-repræsentanter fra institutionerne først onsdag aften vil have en officiel udtalelse om konflikten.

Hidtil har de valgte forældre-repræsentanter bakket 100 procent op bag pædagogernes strejke, men nu tyder meget på at forældrene efter 13 dage uden pasning, har fået nok.

Afgørelse torsdag
\"Det har hidtil været to emner i konflikten. Men min fornemmelse er, at nu handler det ikke længere om vores børns vilkår, men kun om at bevare pædagogernes job\", lyder det fra Jim Snerling.

Onsdag eftermiddag demonstrerede omkring 1500 pædagoger på Flakhaven forud for byrådsmødet i Odense. Kun få forældre var mødt op til demonstrationen.

Om konflikten fortsætter afgør pædogerne først på et fagligt møde torsdag formiddag. På det faglige møde onsdag, var der 583 stemmer for at genoptage arbejdet, mens 788 stemte for fortsat strejke.

\"Det er naturligvis alvorligt, hvis vi mister forældrenes opbakning, og det vil indgå i debatten på vores møde i morgen\", siger Johs Nissen.