Forarget læge: Vi bruger for mange penge på kurser

Der bliver brugt alt for mange penge på dyre kurser og lønforhøjelser til lægerne. De penge burde i stedet bruges på patienterne. Det mener overlæge, Poul Vase, der netop har modtaget tilbud om et kursus til 11.000 kr. Et kursus med masser af kaffe, kage og sågar en fest.

-

Den meget indignerede overlæge siger til Fyns Amts Avis:

\"Jeg forarges i min bondesjæl over, at tilbuddene fra pengemaskiner som disse kursusudbydere på denne måde blåstemples af det officielle system. Uden at blinke sender de os på disse dyre kurser, men de siger nej, når en forpint sygeplejerske beder om ekstra hjælp af hensyn til patienterne.\"

Ville droppe egen lønforhøjelse

Overlæge Poul Vase har flere gange forsøgt at konvertere penge, der skulle bruges på kurser eller lønforhøjelser til mere brugbar og praktisk hjælp til patienterne. For eksempel ville han give pengene fra sin egen lønforhøjelse til mere sekretærhjælp, men det kunne ikke lade sig gøre.

\"Jeg er ikke smålig og forlanger kun rimelighed. Men for mig er det en dårlig ledelse, der tager på dyre kurser, mens dem, man er leder for, kører på sultegrænsen,\" siger han til Fyns Amts Avis.

Oversigt

    Oversigt