I det fynske folks tjeneste

Forårssolen skabte ulykker

Flere billister blev tirsdag morgen overrasket over de skarpe solstråler. To steder førte det til sammenstød med andre morgenbillister.

Det kræver ekstra opmærksomhed at være morgenbillister, når foråret rammer. Solen er nemlig ekstra skarp, og det betyder, at det er svært at se både lyssignalet og de forankørende billister .

Alene tirsdag morgen var der to færdselsulykker. Den første ulykke fandt sted på Møllebakken ved Tommerup. Den anden skete i krydset ved Middelfartvej og Rismarksvej i Odense. I begge tilfælde blev føreren af bilen blændet af solen og påkørte derfor en anden bil, der holdt foran.

Ifølge Vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält Jensen, skal man derfor være ekstra opmærksom her i foråret, når man kører ud af indkørselen om morgene.

- Det er meget koldt udenfor, og fordi der intet varmedis er til at bryde solens skarpe stråler, så blænder den mere end normalt, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip