Forbedret behandling af kræft på OUH

Odense Universitetshospital får nu mulighed for at give kræftafdelingen et markant løft. Med en lånebevilling fra Indenrigsministeriet på 129 mio. kr. vil OUH anskaffe nye strålekanoner og scannere til kræftafdelingen. Det nye udstyr vil forbedre behandlingen og  forkorte ventelisterne på kræftafdelingen.

-


Det nye udstyr vil formindske eller fjerne flaskehalsene i kræftbehandlingen

Odense Universitetshospital får nu mulighed for at give kræftafdelingen et markant løft. Med en lånebevilling fra Indenrigsministeriet på 129 mio. kr. vil OUH anskaffe nye strålekanoner og scannere til kræftafdelingen. Det nye udstyr vil forbedre behandlingen og  forkorte ventelisterne på kræftafdelingen.

Indenrigsministeriet har i alt frigivet en pulje på 600 mio. kr., og de 129 mio. kroner kommer Odense Universitetshospital til gode.  Normalt er der meget skrappe regler for hvor mange penge amterne må låne, men denne bevilling tillader, at amtet kan låne til det ønskede udstyr.

Pengene skal bruges til tre nye strålekanoner og opgradering af to eksisterende strålekanoner. Derudover skal OUH anskaffe en PET-scanner og en ny MR-scanner.

Det nye udstyr vil betyde, at OUH kan behandle flere patienter, og at behandlingen i mange tilfælde vil gå hurtigere.

Yderst tilfredsstillende

- Vi havde søgt om 147 mio. kr, og når vi får 129 ud af 600 mio. kr. så er det yderst tilfredsstillende. Men denne bevilling vil vi kunne reducere eller måske afskaffe nogle af de flaskehalse, vi har nu, siger cheflæger på OUH, Peter Frandsen.

De nye scannere vil blive placeret i det nye PET-center som OUH er ved opføre bag hovedbygningen. PET-scanneren vil give kræftafdelingen et langt bedre værktøj til at diagnostisere og vurdere spredningen af kræft.

- De nye finansieringsmuligheder på kræftområdet skal sikre et markant løft til
behandlingskapaciteten på landets sygehuse. Det vil medvirke til at forkorte ventetiden for kræftpatienter, der afventer scanning eller strålebehandling. Ved at målrette lånepuljerne til scannere og strålekanoner sikrer vi, at pengene bliver anvendt til at styrke kræftbehandlingen i Danmark, siger Indenrigs- og sundehdsminister Lars Løkke Rasmussen(V).

Udover lånebevillingen har regeringen afsat 53,5 mio. kr. til en styrket forskning i kræftbehandling.

Oversigt

    Oversigt