Forbedret behandling af sukkersyge på Fyn

Medicinalfirmaet Novo Nordisk og Fyns Amt etablerer nu et netværk på Fyn, der vil forbedre behandlingen for patienter med diabetes. Det nye netværk bliver i første omgang kun realiseret på Fyn.

-

Medicinalfirmaet Novo Nordisk og Fyns Amt etablerer nu et netværk på Fyn, der vil forbedre behandlingen for patienter med diabetes. Det nye netværk bliver i første omgang kun realiseret på Fyn.

NovoNet, hedder det nye netværk, der skal give både praktiserende læger og sygehuspersonale hurtig og præcis information om den enkelte diabetespatient. Via NovoNet kan lægerne få adgang til data om de enkelte patienter, og dermed hurtigere sætte ind med den rigtige behandling.

Et betydeligt løft
\"Med udviklingen af NovoNet og samarbejdet med Novo Nordisk får diabetesbehandlingen på Fyn et betydeligt løft således at både behandlerne og patienterne vil opleve et mere sammenhængende behandlingsforløb\", siger professor og overlæge Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitetshospital.

Via NovoNet kan lægerne lynhurtigt tjekke om patienterne er blevet undersøgt for fx forhøjet kolestero og blodtryk, og efterfølgnede kan lægerne sætte ind med den rigtige behandling øjeblikkeligt. Hidtil er den slags data ikke blevet registreret.

Netværket vil blive taget i drift fra foråret 2003. Der er omkring 15.000 mennesker på Fyn, der lider af sukkersyge.

Oversigt

    Oversigt