Forbyd Hizb-ut-Tahrir

Svendborg politikeren Massoum Moradi (SF) overvejer lige nu at forbyde Hizb-ut-Tahrir.

- Jeg vil ikke græde, hvis de forbydes. 

Lige nu går han med tanker om at forbyde organisationen, men hvis de igen genere for eksempel foredragsholdere, så er han klar med et forbud.

- Hvis vi har muligheden for at forbyde dem, så synes jeg vi skal gøre det. Men vi skal også være bevidste om, at vi gennem forbud ikke skaber noget godt. Forbud vil altid gøre skurke til helte, og det fortjener de ikke. De fortjener ikke at kommer i den helterolle, siger Masoum Moradi.

Ikke politisk organ

En rundspørge, som Ritzau har lavet, viser, at halvdelen af byrådspolitikere med indvandrerbaggrund vil forbyde Hizb-ut-Tahrir. Kun hver tiende er positive over for Islamisk Trossamfund. Blandt andet fordi de får alt for meget rum og plads til at ytre sig i den offentlige diskussion.
 
- De er ikke politisk valgt, og derfor har de ikke politisk legitimitet. Derfor synes jeg, de skal væk fra den politiske scene. Vi skal også passe på med, hvad vi inddrager dem i og ikke altid spørge dem efter, hvad de mener, for den autoritet har de ikke i det danske samfund, siger Masoum Moradi. 
 
Sammenblandingen af religion og politik vækker stor bekymring hos Masoum Moradi, for det var lige præcis det, han i flygtede fra.
 
- Det passer mig ikke, for jeg kommer fra et samfund, hvor man ikke kunne adskille politik og religion. Og nu oplever jeg det samme her.

Oversigt

    Oversigt