Hver fjerde unge mistrives: - Det bliver et meget langt liv, hvis det allerede nu begynder at blive nederen

På 12 år er antallet af unge i Odense, der mistrives, fordoblet. Det er et problem, og derfor mødtes flere byrådspolitikere med gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole for at høre, hvordan de mener, at problemet kan løses.

Unge mennesker i Odense har det dårligt.

Faktisk mistrives mere end hver fjerde unge i alderen 16-24 år.

Det viser tal fra den regionale sundhedsprofil i Syddanmark.

- Hvis der er flere og flere, der får stress, er det nok ikke, fordi unge bliver svagere og svagere, så er det nok, fordi presset bliver større og større, siger Elisa Ellen Viberg Frans.

Sammen med sin klassekammerat Oskar Bülow Hansen går Elisa Ellen Viberg Frans i 3.g på gymnasiet Mulernes legatskole, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel (S) sammen med flere byrådspolitikere fredag var på besøg for at høre fra de unge selv, hvad problemet skyldes.

Mere fritid og mindre skole

I 2010 lå antallet af unge mellem 16-14 år, der har en lav score på den såkaldte mentale helbredsskala, på 14 procent. I 2022 er tallet 28 procent, og andelen af unge, der mistrives, er altså fordoblet de seneste tolv år.

Politikerne i Odense kalder det en sundhedskrise, og derfor var de heller ikke i tvivl om, at der skal findes en løsning.

- Hvis ikke man selv mistrives, kender man helt sikker nogen, der gør det, og derfor påvirker det alles hverdag, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R).

Borgmester Peter Rahbæk Juel var blandt politikerne, der besøgte Mulernes Legatskole for at snakke med gymnasieeleverne om deres trivsel.
Borgmester Peter Rahbæk Juel var blandt politikerne, der besøgte Mulernes Legatskole for at snakke med gymnasieeleverne om deres trivsel.
Foto: Morten Albek

Både Oskar Bülow Hansen og Elisa Ellen Viberg Frans kender flere, der i løbet af deres gymnasietid har fået angst eller er blevet sygemeldt med stress, og gymnasieeleverne er ikke i tvivl om, hvad årsagen er.

- Jeg synes, problemet ligger i, at skolen er for omfattende for vores liv. Altså at jeg planlægger mit liv efter min skole, og at skolen ikke bliver planlagt efter mit liv. Det kan lyde lidt kontroversielt, men jeg tror, det vil ændre vores liv på mange måder, hvis vi bare havde mere fritid, siger Oskar Bülow Hansen.

Flere penge til næste budget

Om kort tid skal der lægges budget for næste år, og flere af de fremmødte byrådspolitikere vil gerne afsætte penge til at få løst problemet med de unges mistrivsel.

- Unges mistrivsel er en af de allerstørste udfordringer, som vi står over for på sundhedsområdet i øjeblikket. Jeg kan ikke sætte et konkret tal på, men der skal rigtig mange penge til. Jeg er sikker på, at bevillinger vil være en rigtig god hjælp, siger sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K).

Odenses borgmester peger dog også på, at penge ikke løser hele problemet.

- Uanset hvad vi vedtager af budget, er det her problem ikke noget, vi får løst alene. Det skal gøres med uddannelsesstederne, med de unge, med foreningslivet i byen og med andre aktører, der gerne vil være med, siger Peter Rahbæk Juel.

Elisa Ellen Viberg Frans og Oskar Bülow Hansen håber, at fredagens debat på gymnasiet har været med til at ændre politikernes opfattelse af problemet.

Derfor forventer de også, at der bliver gjort noget for at ændre tendensen med en stigende mistrivsel blandt unge odenseanere.

- Det bliver et meget langt liv, hvis det allerede nu begynder at blive nederen, siger Elisa Ellen Viberg Frans.

Der er ikke kun i Odense, man vil gøre noget ved mistrivslen blandt kommunens unge. For nyligt satte musiker Mathilde Falch fokus på emnet ved at fortælle om sin egen oplevelse med psykiatrien til et arrangement i Middelfart.