Råd: Forebyggende kameraer er spild af penge

Fyn får fem overvågningskameraer, der skal forhindre kriminalitet. Spild af penge, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

quote Hvis det er passiv overvågning, så er der ikke nogen beviser for, at det virker forebyggende overhovedet

Christina Hviid, forebyggelseschef ved Det Kriminalpræventive Råd. 

Fem nye kameraer på Fyn skal være med til at forebygge kriminalitet. Det virker bare ikke, lyder det fra Christina Hviid, forebyggelseschef hos Det Kriminalpræventive Råd.

- Hvis det er passiv overvågning, så er der ikke nogen beviser for, at det virker forebyggende overhovedet, vurderer hun.

Dermed går hun imod Fyns Politi, der overfor TV 2/Fyn har tilkendegivet, at kameraerne efter planen skulle have en præventiv effekt. 

- De (kameraerne, red.) skulle gerne gøre, at man har en ekstra overvejelse, hvis man har en unhensigtsmæssig optræden, lyder det fra politiinspektør ved Fyns Politi, Johnny Schou. 

Giver ikke mere tryghed

Fyns Politi, mener, at de ny overvågningskameraer på Fyn kan give en øget tryghed. 

- Det skulle gerne gøre, at trygheden bliver større i området, lyder det fra Johnny Schou.

Den påstand giver Christina Hvidd heller ikke meget for:

- Desværre viser den (vores forskning, red.), at der ikke er tegn på, at det overhovedet påvirker tryghed eller utryghed. 

- Det har ikke nogen indflydelse om der er et kamera eller ej, konkluderer hun. 

Opfordrer til andre redskaber

Hos Det Kriminalpræventive Råd så man gerne, at pengene til overvågningskameraer var gået til andre formål.

- For os at se, handler det om at trække i arbejdstøjet og bruge de ting, som virker, opfordrer Christina Hviid. 

Hos Fyns Politi holder man fast i, at kameraerne har en effekt. De er ifølge politiet gode til at opklare forbrydelser: 

- Det her går ikke på at overvåge borgerne i detaljer. Det går på, at når vi får en anmeldelse så kan vi lave noget opklaring på det, der er foregået, lyder det fra Johnny Schou.

De fem nye overvågningskameraer er en del af at politisk ønske om skabe øget overvågning i nattelivet. 

Se hele interviewet med Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd

Oversigt

    Oversigt