I det fynske folks tjeneste

Forenede forskerkræfter kan gøre kål på invasive planter

Vi spenderer milliarder og atter milliarder på at komme invasive planter til livs, men det lykkes kun sjældent.

En ny database skal være med til at bekæmpe invasive plantearter.

Nu vil et internationalt forskerhold samle al verdens viden om planters liv i en stor, frit tilgængelig database, så alle, der arbejder med invasive planter, kan lære sine fjender at kende - og dermed forhåbentlig få de invasive planter under kontrol.

SDU er med i kampen

Basen indeholder lige nu livscyklus-data om 548 arter, og et tilsvarende antal er på trapperne.

Spredningen af invasive arter foregår hele tiden og over hele verden, og de fleste lande gør en stor indsats for at forhindre nye arter i at komme ind i landet og udkonkurrere hjemmehørende arter.

- Invasive arter kan for eksempel udgøre en trussel mod landbrugsplanter eller det eksisterende dyreliv, siger Owen Jones.

Han peger på, at invasive arter kan have en række træk til fælles, og derfor er det værdifuldt at sammenligne data om deres livscyklus, når man skal bekæmpe dem.

Data om en bestemt plantes reaktion på tørke i Nordamerika kan således bruges til at vurdere, hvordan en invasiv plante, der deler træk med den, vil regere på nedbørsmønstrene i Danmark.

 

De mange data i den nye database er ikke kun værdifulde i arbejdet med at bekæmpe invasive planter. Værdien er også stor for dem, der arbejder med ukrudtsbekæmpelse, bevaring af truede arter eller forståelsen af hvordan planter og liv i det hele taget har udviklet sig siden det første liv på Jorden, vurderer Owen Jones.

Databasen indeholder oplysninger om blandt andet en plantes livscyklus fra frø til frø, sandsynligheden for at den kan blive invasiv, hvordan den trives i forskellige miljøer og hvornår den er mest sårbar.Det Økonomiske Råd skønner, at Danmark hvert år bruger 914 millioner kroner på at bekæmpe invasive dyr og planter og udbedre de skader, de forvolder.

I EU er tallet svimlende 150 milliarder kroner, så det er altså ikke småpenge, der spenderes på at holde uønskede arter fra døren.

I Danmark er planter som rynket rose, glansbladet hæg og japansk pileurt en trussel mod det danske naturlandskab, og derfor er disse og 31 andre plantearter defineret som invasive og dermed uønskede af Naturstyrelsen.

- De mennesker, der arbejder med at bekæmpe invasive arter, har brug for at vide så meget som muligt om arternes livscyklus: Hvordan formerer de sig? Hvordan reagerer de på plantegifte? På snevejr? På kålfluer?, fortæller adjunkt Owen Jones fra Max Planck Odense Center, Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Han er en af initiativtagerne til en ny database, der for første gang samler al tilgængelig viden om de enkelte plantearter.

Databasen hedder COMPADRE Plant Matrix Database, og den er åben og tilgængelig for alle.

Fra Syddansk Universitet bidrager også adjunkt Dalia Conde og professor James Vaupel (Max Planck Odense Center, Biologisk Institut) samt adjunkt Fernando Colchero (Indstitut for Matematik og Datalogi).

Se databasen her