I det fynske folks tjeneste

Forfærdelse over kystbyggeri i Svendborg

01:18

1 af 2

Dansk Naturfredningsforening og Enhedlisten i Svendborg er forfærdede over, at Hotel Christiansminde måske kan få lov til at udvide med et stort øhavscenter ud til kysten.

Øhavscenteret ved Christiansminde Hotel skal blandt andet indeholde skolekøkkener, cafemiljø, undervisningslokaler og boblebad.

Derudover vil der blive bygget en platform ud i vandet, til brug for kanoer, kajakker og dykkerbåde.

Centret ventes at trække 5000 flere turister til om året de første tre år og derefter 10.000 flere.

Hoteldirektør Holger Brodersen har søgt Naturstyrelsen om en af i alt ti dispensationer fra kystbeskyttelsesloven, som der er åbnet op for.

Hidtil har det været stort set udelukket at bygge langs kysterne.

Men Naturstyrelsen gennemfører forsøget med de 10 dispensationer for at se, om konkrete projekter kan fremme turisme og erhver under hensyntagen til naturen.

Det huer ikke Dansk Naturfredningsforening som kæmper imod.

Heller ikke Enhedslisten i Svendborg:

- Vi har en unik ubrudt kyststrækning ud forbi hotellet og ud til Christiansminde Strand. Det ville være synd at ødelægge det, siger Jesper Kiel, byrådsmedlem for Enhedslisten.

Han mener projekter som øhavscentret bør placeres i byerne, hvor de kan lægges i havnene, for eksempel.

Først skal Svendborg Kommune godkende projektet, som derefter sendes til vurdering i Naturstyrelsen som vælger 10 projekter.

Hvis byggeriet bliver godkendt, kan man forvente at arbejdet vil starte om to år.

Ved du noget? Så send os et tip