I det fynske folks tjeneste

Forfatter: Derfor er historien om Mercur så vigtig for unge

00:50

Coasteren Caroline S. fra Svendborg har været brugt som stand-in for det oprindelige skib.

Til unge er det vigtigt at fortælle historien om Radio Mercur, der vidner om en tid uden Netflix, Youtube og Spotify.

Unge i dag er vant til Netflix, Youtube, Spotify og oceaner af radiokanaler, og det er vigtigt også at fortælle dem, at verden har set markant anderledes ud engang.

Det mener Henrik Nørgaard, der er mediehistoriker og forfatter bag bogen "Pirater i æteren", som danner baggrund for den nye TV 2 Charlie-serie Mercur. Tv-serien handler om radiostationen Mercur, der brød DR's monopol mellem 1958 og 1962. 

Læs også Hans liv er skibe - og nu vil han levere dem til TV-branchen

- For unge i dag kan det være utroligt at forestille sig, at der var en tid, hvor man bare ikke havde andet at vælge imellem, og at der ikke var frit valg, siger Henrik Nørgaard.

- Man kunne ikke bare finde et radio- eller tv-program, og man kunne ikke streame eller vælge, hvornår man ville se. Man var tvunget til at åbne for radioen, når Statsradiofonien havde valgt, at man skulle høre, forklarer han.

David mod Goliat

Radio Mercur var den første skibsbaserede reklameradio af sin slags i verden. Optagelserne til tv-serien har fundet sted i Svendborg, og coasteren Caroline S. fra byens havn har været brugt som stand-in for det oprindelige skib, hvorfra piratradioen sendte.

At en lille radiostation truede DR og skabte så meget postyr, at politiet til sidst måtte rykke ud med marinefartøjer og bevæbnede betjente, minder om bibelhistorien mellem kæmpen Goliat og hyrdedrengen David.  

- Det er fortællingen om David mod Goliat, hvor en lille opkobling forsøger at udfordre Statsradiofonien, som har monopolet og eneretten til at sende. Alle var overbevist om, at det ville mislykkes, og der er også mange, der hævder, at det er ulovligt, forklarer Henrik Nørgaard.

Radiostationen fandt et hul i lovgivningen og sendte i fire år, inden hullet blev lukket. Tv-serien kan ses på TV 2 Charlie, hvor den har premiere den 6. marts. 

06:28 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.