I det fynske folks tjeneste

Forkælede? Studiependlere skal betale 1000 kr. mere

03:25

1 af 2

Det bliver dyrere for studerende at pendle. Og hvis de studerende fravælger studiet af den grund, så er de for forkælede, mener uddannelsesministeren.

I dag kan studerende bo i den ene ende af landet og pendle til studiet i den anden ende for 600 kroner om måneden.

Men i regeringens finanslovs-udspil lægges der op til, at studerende fremover skal betale endnu mere.

Det betyder for eksempel, at det vil koste 1000 kroner mere om måneden for de studerende, der dagligt tager turen fra København til Odense.

Et forslag, der vækker kritik fra Syddanske Studerende.

- Det er rigtig, rigtig mange penge. Og det vil betyde meget mere erhvervsarbejde for de studerende, og det kommer til at gå ud over studierne. Det strider imod ambitionen om, at vi skal være den bedst uddannede generation. Vi skal bruge mere tid på at læse, og vi skal bruge mere tid på studiet, og alligevel laver de et initiativ som dette, det hænger ikke helt sammen i min verden, fortæller Klaus Rose, der er formand for Syddanske Studerende.

Men uddannelsesministeren mener det tangerer forkælelse.

- Hvis 1000 kr. om måneden i forhold til befordring skal afholde danske unge for at tage en gratis uddannelse, hvor man tilmed får SU oveni , så vil jeg sige, så er man ikke alene ubetænksom, så er man også meget forkælet, siger Esben Lunde Larsen (V) til TV 2/Fyn.

Ved du noget? Så send os et tip