Forlig i aviskrig

Først var de kollegaer, så blev de ærkefjender - og nu har de så fundet frem til et forlig.

Fotograf Kurt Hardi blev opsagt hos Fynske Medier tilbage i februar, og lavede derefter sydfynsavisen.dk i opsigelsesperioden.

Det fandt Fyns Amts Avis' chefredaktør Jørgen Krebs så iloyalt, at han valgte at bortvise medarbejderen uden økonomisk kompensation.

Men nu har to møder løsnet lidt op, og mandag blev der så indgået et forlig, der betyder at både avisen og fotografen kan begrave stridsøksen.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med det forlig, der er lavet, fortæller en glad Kurt Hardi, der ikke må fortælle om detaljerne i aftalen.

Tidligere har Fynske Medier også indgået forlig med Frede Jakobsen, der driver SvendborgsNetAvis.dk.

Oversigt

    Oversigt