Forligspartier mødes om Langeskov Station

Transportminister Magnus Heunicke vil indkalde forligspartierne bag vedtagelsen af Langeskov Station til møde i nær fremtid.

Hidtil har transportminister Magnus Heunicke ikke udtalt sig om udskydelsen af byggeriet af en ny togstation til IC-tog i Langeskov.

Men hans pressechef, Mette Gerlach, oplyser, at ministeren vil indkalde forligspartierne bag stationen til møde i nær fremtid.

Der er dog ikke sat dato på endnu.

Byggeriet af den ny station i Langeskov er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi en licitation har vist, at byggeriet bliver 17 millioner kroner dyrere end de afsatte knap 54 millioner.

Udskydelsen har vakt udbredt harme i Langeskov og Kerteminde Kommune, som længe har set frem til, at IC-tog ville stoppe i byen.

Oversigt

    Oversigt