Formodet Føtex-røver anholdt - vidner søges

Politiet i Odense har nu anholdt en person, som de mener står bag et røveri i Føtex i Bolbro i Odense i midten af januar.

Manden nægter sig skyldig i sigtelsen for røveri og derfor søger Odense Politi nu vidner til episoden.

Den fandt sted fredag den 13. januar klokken 18.53, da den anholdte havde stjålet varer, som han gemte under jakken. Han forlod forretningen, men en ansat havde opdaget tyveriet og fulgte efter.

Udenfor Føtex truede tyven den ansatte med en kniv for at slippe væk.

Politiet efterlyser både vidner til tyveriet samt kniv-episoden.

Henvendelser kan ske til Odense Politi på telefon 66141448.

Oversigt

    Oversigt