Formodning om ligs identitet

Fyns Politi har en formodning om, hvem der torsdag blev fundet i et af de udbrændte huse i Håstrup, men mandens identitet er stadig ikke fastlagt.

- Vi tror, det er en mand, der har haft tilknytning til huset, og vi har kontaktet eventuelle pårørende. Nu arbejder vi på at få klarlagt hans identitet, siger vicepolitikommissær fra Fyns Politi, Carsten Mogensen.

Manden skal nu obduceres på retsmedicinsk Institut på OUH, og Carsten Mogensen siger, at det kan blive nødvendigt at anvende tandkort.

- Jeg kan ikke garantere, at manden bliver identificeret i dag fredag, siger Carsten Mogensen.

Oversigt

    Oversigt