Fornem placering til CampOne Bøjden Strand

CampOne Bøjden Strand har modtaget udmærkelsen "BestCamping 2015".

CampOne Bøjden Strand modtog udmærkelsen "BestCamping 2015" ved en stor ADAC Camping Galla fredag aften i Stuttgart i Tyskland.

Kun tre andre danske campingpladser fik også prisen. Bøjden Strand er den eneste fynske campingplads, der har modtaget prisen.

De tre andre er Hvidbjerg Strand Feriepark ved Blåvand, Jambo Feriepark i Nordjylland og Feddet Camping ved Faxe på Sjælland.

BestCamping er ADAC og ANWB's hædersbetegnelse for de bedste europæiske campingpladser.

- Vi er meget stolte af, at have modtaget prisen og håber det vil bringe rigtig mange udenlandske turister til Faaborg, siger Gitte Blaabjerg fra CampOne Bøjden Strand.

Svarer til restauranternes Michelin

- Udnævnelsen af de fire danske campingpladser til BestCamping viser, at Danmark er med i den europæiske top. Vi er stadig blandt de lande i Europa, der har det højeste antal BestCamping i forhold til landets samlede antal campingpladser, siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.

Betegnelsen BestCamping svarer til restauranternes Michelin stjerner, fortæller direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.

Se hele listen her

Oversigt

    Oversigt