Fornem pris til integrationsråd

Odense Integrationsråd modtog torsdag eftermiddag dette års udgave af Integrationsrådsprisen. Det skete under en ceremoni i København.

Integrationsrådet fik prisen i konkurrence med lignende råd fra Vejle og Randers, og det var Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary, der uddelte prisen under ceremonien i Cirkusbygningen i hovedstaden.

Det nuværende Integrationsråd i Odense blev valgt i 2006. Det består af 14 medlemmer, som repræsenterer de største nationalitetsgrupper i Odense samt åben liste, foreningslivet, skolernes kontaktudvalg og folkeoplysningsudvalget.

Oversigt

    Oversigt