I det fynske folks tjeneste

Fornem sejr til Odense Bulldogs

Odense Bulldogs leverede en kraftpræstation, da de lørdag aften slog det italienske værtshold, Rittner Buam, i Continental Cup-finalen og dermed fornyede chancen for at vinde turneringen.

Foto: bulldogs.dk

Odense Bulldogs besejrede italienske Rittner Buam, der er vært for Continental Cup-finalen i ishockey, med 4 - 1 lørdag aften med periodecifrene 1 - 0, 1 - 0 og 2 - 1.

Dermed er Bulldogs stadig med i topkampen, selvom de tabte første kamp mod Nottingham med 0 - 2.

Søndag venter mesterholdet Beibarys Atyrau fra Kazakhstan, som er uden sejr, mens Ritten Buam skal møde Nottingham, der kun behøver uafgjort for at vinde turneringen.

Men hvis Ritten Buam vinder og Bulldogs slår Beibarys Atyrau i ordinær spilletid, vinder Bulldogs turneringen og får sin største internationale triumf hidtil.

Bulldogs spiller søndag klokken 15, mens den anden kamp spilles om aftenen i Arena Ritten i den norditalienske by af samme navn.

KAMPEN I TAL

Rittner Buam – Odense Bulldogs 1-4 (0-1, 0-1, 1-2)
15:01 0-1 Henrik Nielsen (ass. O.Larsen, S.Pedersen)
21:12 0-2 Dale Mitchell (ass. Romano, M.Larsen) PP
49:16 0-3 Sebastian Strandberg (ass. Mitchell, Romano) PP
51:15 1-3 Daniel Tudin (ass. Sprukts, Cole) PP
58:03 1-4 Sebastian Strandberg (uass.) EN
Udvisninger:
RB: 10×2 + 1×10
ODB: 6×2
Skudstatistik:
RB-ODB 37-27 (7-10, 12-12, 18-5)
Ca. 1.600 tilskuere i Arena Ritten.

Kilde: Odense Bulldogs

Mere om Continental Cup

Læs også 11 sejre i 12 kampe: Bulldogs rækker ud efter førstepladsen